Om mig og om ABU

Om mig:

Jeg hedder Jørn Rudsted-Hansen og er født i 1950. Har siden 1990 samlet og handlet med gammelt fiskegrej. Jeg samler på alt fra A. B. Urfabrikken i Svängsta, ABU og Record, og det er mit speciale. Alt gammelt fiskegrej har dog min interesse særligt  dansk grej, så som ruller fra Dansk Fiskehjul Fabrik ”TOURNAMENT”.

 

Er og har været medlem af Dansk Grejsamler Klub og af svenske Rullen i over 25 år. Er næsten altid med på deres træf med et fint udvalg af mit ”overskuds grej”.

 

Køber, bytter og vurderer meget gerne.

 

Kan kontaktes på mail: jrh@silvertoby.dk



Om ABU:

A.B. Urfabrikken, senere ABU, har altid været hjemmehørende ved Mörrums åen i Blekinge. Nærmere bestemt ved den lille by Svängsta.


Historien startede i 1921 da en ansat (Carl-August Borgström) overtager Urfabrikken Halda der er gået konkurs. Han køber inventaret og maskinerne og samlede derefter de bedste håndværkere fra Halda og startede A.B Urfabrikken. Han begynder med sin egen produktion af lommeure. Senere blev det efterfulgt af taxametre, teleure og samtalsräknarener.


Gamle Borgström døde i 1934 og efterlader en vel fungerende fabrik til sin søn Göte Borgström.

I 1939 er der er krig i Europa og det bliver en hård tid for fabrikken. Den den unge Borgström må vælge nye løsninger og som lystfisker ser han hurtigt løsningen. På grund af krigen importeres ikke fiskegrej fra USA og hvorfor så ikke selv starte en produktion op. 


I 1941 kom de første fiskehjul fra A.B. Urfabriken. De lignede de amerikanske hjul, men var mærket RECORD. Det var rimelig enkelte hjul, men i god kvalitet. I 1946 kom RECORD Sport 2100 og det var en virkelig nyhed. Frikobling, centrifugal bremse m.m. gjorde dette hjul til noget særligt. Udover Record hjulserien på 10-11 små multihjul kom også en masse andet fiskegrej.


I 1952 sker noget der virkelig sætter den lille fabrik på verdenskortet. Record Ambassadeur 5000 bliver langceret.  Det røde hjul, der er designet af Åke Murvall, bliver øjeblikkeligt en kæmpe succes. Hjulet er lidt større end de tidligere og nu med centrifugalbremse, lineføre, frikobling, effektive bremser m.m. 


De første prototyper var i farverne rød, sort, grøn, gul og blå. Gul og blå blev vist kun lavet i et eksemplar hver og er aldrig rigtigt dokumenteret?  De 3 andre farver blev kun produceret i ca. 120 eksemplarer. De er uden SG mærkning, men med ”Record fisk” og 1-3 sifre løbenummer i foden.  

Rec. Amb. 5000 blev udstillet første gang på St. Eriksmässan i august 1952. Disse første hjul må anses som meget sjældne.


I 1953 kom nyheden Record Ambassadeur 5000 i Napp och Nytt og dermed i handlen. Rullen var mærket ”Model SG”, havde grå spole og gråt stjernehjul. SG stod for Sfæriske glidelejer d.v.s lejer der ikke er påvirket af vridninger i stativet. Lejerne kendes i dag fra biler med forhjulstræk.

I 1954 forsvandt mærkningen ”SG” og model 5000 kom med små ændringer, grå spole, gråt stjerne m.m. 

I 1954 kom der også en del sorte Record Ambasadeur 5000 på market, disse er uden mærkninger i foden og har intet med prototyperne at gøre. Efter sigende er det en serie der er lavet i sort til England?


Samme år kom Record Ambassadeur 6000. Dette hjul var rent faktisk bare bredere end den tidligere model og med enkelt håndtag, større stjernehjul og spole til mere line. De første modeller havde grå spole og gråt stjernehjul. Disse er meget sjældne.

 

Efter disse Record Ambassadeur kom rullerne til hedde ABU Ambassadeur og blev produceret i mange størrelser.